Landsbyliv
Landsbyliv er en lille stille oase beliggende i Vester Nebel ca. 6 km fra Bryndum Skole. Der er en lærerhytte med køleskab og tekøkken, fire shelters, en bålhytte og en bålplads. Der er udendørs køkkenvask og adgang til toiletter på skolen (CSV).
I kan bruge boldbanerne og gå i den nye skov, hvor stien er godt 1 km lang. Desuden er der beachvolleybane, streetbasketbane, skaterramper og petanque ved multihallen for enden af skovstien.
Ved aftale kan Lindegårdens rideskole besøges, ligesom fiskesøen (afstand 1 km) kan bruges. Der 10 fiskestænger til rådighed. I kan komme på virksomhedsbesøg i det lokale trykkeri (af beklædning mv.) og kirken fra 1310 er også et besøg værd.