En rute i landskabet for store børn og små
På Myrthuegård har du netop nu mulighed for - ganske gratis - at låne og pakke en rygsæk til en tur, som du selv bestemmer indhold, længde og varighed af.
Naturvejlederne har beskrevet 10 aktivitetsbaserede poster, lavet et kort og sat grej og materialer frem til turen. De fleste materialer finder du i Svalehuset på Myrthuegård, mens andet er ude på ruten.
Tilbuddet gælder frem til oktober og turen er 3 km lang, hvis alle poster vælges.