Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Personalearrangementer

Hvis du skal planlægge et personalearrangement for din kommunale arbejdsplads i Esbjerg Kommune, så kontakt os endelig og hør mere om de mange muligheder for at komme ud i naturen i Nationalpark Vadehavet. Vi kan skræddersy et arrangement til jer, og I kan også vælge et af vores faste tilbud om oplæg, madlavning eller en aktiv dag i naturen.

Arrangementer for personalegrupper

På Myrthuegård tilbyder vi ture og arrangementer for personalegrupper på kommunale arbejdspladser i Esbjerg Kommune. Vores afsæt er i natur- og kulturformidling, og vi udnytter de muligheder Myrthuegård, Marbæk Plantage samt Nationalpark og Verdensarv Vadehavet giver.
Naturvejledningen, aktiviteterne eller samarbejdsøvelserne kan samtidig give anledning til:

  • Ny viden om den lokale natur og kultur
  • at få en god oplevelse
  • at ryste gruppen sammen og styrke trivslen.

Det er muligt at kombinere forløbene på forskellige måder, alt efter årstid, og hvor mange I er. Ønsker I selv at stå for et enkelt programpunkt, er det muligt at planlægge.

Pris aftales ved booking. 

Bemærk, vi afholder udelukkende arrangementer uden for weekender og ferier. Da vi heldigvis er godt besøgt, skal I kontakte os for planlægning i rigtig god tid.

Når du deltager i et personalearrangement hos MYRTHUE, kan der blive taget billeder til brug på hjemmesiden og de sociale medier.

Forslag til personalearrangementer

Sådan booker I et arrangement

Kontakt os endelig, hvis vi skal skræddersy et arrangement til jeres kommunale afdeling. I kan også vælge et af de tilbud, der er beskrevet her på siden.

Det er muligt at kombinere flere tilbud på samme dag. Det skal bare passe til årstiden og til antallet af deltagere. Den endelige pris aftales ved booking.